torsdag, juni 25, 2009

Guitar Hero træning

Nogle biblioteker forbander “Guitar Hero” og “Rock Band” spillene langt væk, fordi de ikke kan være i bogkasserne og transport-selskaberne kræver ekstratakst. - der følger nemlig som regel en Guitar eller ligefrem et helt trommesæt med.

Trods en primitiv grafik havde mange commodore 64 spil et fremragende Gameplay, og netop “Guitar Hero” spillene er et moderne eksempel på at der ikke er nogen sammenhæng mellem grafisk kvalitet og Gameplay. - Jeg synes at det er fantastisk som en simpel simulering af guitarspil kan være så fængende: Følelsen af samspil er bare helt rigtig.

- Guitarister vrænger sikkert af de simple guitarer som bruges i spillet fordi der er tale om en voldsom forenkling af det at spille guitar, og jeg tror også at der er en række unge mennesker som vil få et chok over hvor meget sværer det er at spille guitar når de dukker op på musikskolen.

JamLegend kan du gratis spille et spil der giver samme fine fornemmelse af samspil: Det kører i din browser og der er hundredevis af numre i en udemærket kvalitet og der kommer hele tiden nye til. Men du kan også konkurrere med spillere fra hele verden, eller spille mod computeren..

onsdag, juni 10, 2009

Web2 udforskning


Kender du Brian Solisés “Conversation prism”?

For at gøre en lang historie kort er han en PR og reklamemand som mener at en virksomhed bør figurere på så mange af de sociale sites som muligt, for at sikre maksimal synlighed.

Mange bibliotekarer har været igennem et efteruddannelsesforløb kaldet de 23 ting, som gennemgår 23 web2 services - Konversationsprismen som man vel kan oversætte det til, giver dig mulighed for at kaste dig ud i at eksperimentere med yderligere hundreder af sådanne services.

Her har du en indgang til 122 af de samme services: På Namechk.com kan du oven i købet checke om et givent brugernavn er i brug på een af dem. Og hvis det ikke er i brug, kan du springe direkte til sitet og melde dig til!! Hvis du bare vil have en hurtig indgang til en hulens masse web2 sites, kan du også bruge go2web20.net.