Nogle biblioteker forbander “Guitar Hero” og “Rock Band” spillene langt væk, fordi de ikke kan være i bogkasserne og transport-selskaberne kræver ekstratakst. - der følger nemlig som regel en Guitar eller ligefrem et helt trommesæt med.
Trods en primitiv grafik havde mange commodore 64 spil et fremragende Gameplay, og netop “Guitar Hero” spillene er et moderne eksempel på at der ikke er nogen sammenhæng mellem grafisk kvalitet og Gameplay. - Jeg synes at det er fantastisk som en simpel simulering af guitarspil kan være så fængende: Følelsen af samspil er bare helt rigtig.
- Guitarister vrænger sikkert af de simple guitarer som bruges i spillet fordi der er tale om en voldsom forenkling af det at spille guitar, og jeg tror også at der er en række unge mennesker som vil få et chok over hvor meget sværer det er at spille guitar når de dukker op på musikskolen.
På JamLegend kan du gratis spille et spil der giver samme fine fornemmelse af samspil: Det kører i din browser og der er hundredevis af numre i en udemærket kvalitet og der kommer hele tiden nye til. Men du kan også konkurrere med spillere fra hele verden, eller spille mod computeren..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Spam tolereres ikke - Any kind of Spam gets deleted!